Hvad koster det at tage uddannelse hos os?

Det kan du læse meget mere om ved at klikke på menupunkterne på denne side.

Ordblindeundervisning og FVU

Gratis


Avu - Almen voksenuddannelse

Kernefag koster 110 kr. pr. fag.

Dansk, Dansk som andetsprog, Engelsk, Fransk, Matematik, Naturvidenskab, Historie, Samfundsfag, Tysk.


Øvrige fag koster 1130 kr.

Der betales for hvert niveau inden for de enkelte fag, men for to på hinanden følgende niveauer (f.eks. G og F) skal du kun betale for ét niveau.


HF-enkeltfag

Kernefag koster 450 kr.

Biologi, Dansk, Engelsk, Fransk, Fysik, Geografi, Historie, Kemi, Matematik,
Psykologi, Religion, Samfundsfag, Tysk, Den naturvidenskabelige faggruppe,
Kultur- og samfundsfaggruppen.


Øvrige fag koster 1.100 kr.

 

Der betales for hvert niveau inden for de enkelte fag.


2-årig HF

Gratis


Tilbagebetaling af deltagerbetaling

Hvis du har bestået en samlet enkeltfagseksamen kan du få tilbagebetalt deltagerbetaling for de fag, som indgår i eksamen efter gældende regler.
Hvis du har bestået prøve i hvert fag i en fagpakke, der er adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser, kan du få tilbagebetalt deltagerbetaling efter gældende regler.


Tilskud til deltagerbetaling

Du kan få tilskud til deltagerbetalingen, hvis du er berettiget til SU eller SVU.


Tilskuddet skal søges på et skema, som du kan hente på www.su.dk eller www.svu.dk. Her kan du også læse mere om reglerne for tilskud.

Hvis du har fået tilskud til deltagerbetalingen, skal du være opmærksom på, at dette tilskud trækkes fra en eventuel tilbagebetaling af deltagergebyr.


Personer med videregående uddannelse

Har du en videregående uddannelse, er der fuld deltagerbetaling. Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til kostprisen. Betaling afhænger af
hvor mange lektioner faget består af.

Se priser for avu her
Se priser for hf-enkeltfag

Det vil for personer med videregående uddannelse ikke være muligt at få tilbagebetalt deltagergebyr ved udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen eller ved udstedelse af bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagrække, der er adgangsgivende til en mellemlang videregående uddannelse.


Personer der modtager efterløn eller aldersbetinget pension

Modtager du efterløn eller aldersbetinget pension, og arbejder du mindre end 8 timer om ugen, skal du betale en deltagerbetaling, der er højere end den andre kursister skal betale i henhold til loven.

Forhøjelsen af deltagerbetalingen udgør i 2011 i alt 750 kr. pr. fag på Almen Voksen Uddannelse og HF enkeltfag.

Selvstuderende

Som selvstuderende på avu og hf skal du betale for at gå til prøve i hvert fag. Du skal betale, det der svarer til fagets deltagerbetaling.

Hvis du har en videregående uddannelse, skal du betale fuld deltagerbetaling som selvstuderende for hvert af de fag og niveauer, du går prøve i. Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling.


300 kroner til forsikring af MacBook

Undervisningen foregår på en MacBook. Det er gratis at låne den bærbare MacBook, men ligesom ved lån af studiebøger har du erstatningsansvar. Derfor har vi lavet en ordning, hvor du betaler 300 kroner til en forsikring, når du modtager MacBook’en. Det betyder, at du er dækket, hvis der sker noget med computeren (tyveri, brand eller andet). Der er en selvrisiko på 750 kroner per skade. Du skal betale de 300 kroner, når du tilmelder dig, og du kan ikke påbegynde undervisning, før du har betalt.



Se også folderen om priser og betaling her...


Hovedkontor
Nørregade 13
6100 Haderslev

 

tlf.: 7361 3333
fax: 7361 3399
post@vucsyd.dk

 

EAN nr.: 5798000558649
CVR nr.: 29556431

Priser på deltagerbetaling

Økonomisk støtte

Socialrådgiver

 

Info om deltagerbetaling

 

 

 

 

 

Priser på deltagerbetaling