VUC Sønderjylland - Parallel undervisningVUC Fyn - Parallel undervisning


Parallelpædagogik

 

Velkommen til parallel pædagogik-projektet

Parallel undervisningI et forsøg på at fastholde og opkvalificere arbejdskraften i udviklings- og udkantsområder vil VUC Sønderjylland og VUC Fyn & FYNs HF-kursus i samarbejde med Region Syddanmark gennemføre et pådagogisk udviklingsarbejde, som vil tage udgangspunkt i anvendelse af parallel undervisning. Udviklingsarbejdet tager sit udgangspunkt i VUC Sønderjyllands første forsøg og gennemførelse af parallel undervisning i indeværende skoleår.

Adgang til undervisning for alle

Udviklingen af VUC med kompetencegivende uddannelser i et tyndt befolket område, hvor der skabes nærhed gennem et synligt alternativ til et storbyVUC, og hvor der hentes styrke gennem samarbejdet mellem to geografisk adskilte undervisningssteder under den samme platform (fx VUC Sønderjylland), vil på længere sigt også kunne bruges andre steder i landet og på den måde kunne medvirke til at fastholde/forbedre uddannelsestilbuddet i tyndt befolkede områder.

Hvordan foregår parallel undervisning?

Parallel undervisning udnytter moderne it-muligheder, der betyder, at det er nemt og hurtigt at sende levende billeder og lyd via Internettet.

Vores lokaler er indrettet med videokameraer, mikrofoner og smartboard (elektroniske tavler), der betyder, at én lærer kan undervise samtidigt i to byer. Alle kursister har mulighed for at se, høre og tale med hinanden. Læreren styrer undervisningen fra den ene adresse ved hjælp af den elektroniske tavle, kamera og lyd. Læreren vil i opstarten samle eleverne fysisk for at introducere til brugen af udstyret. Læs mere her.