Deltagerbetaling
FVU - Forberedende Voksenundervisning er gratis.
OBU - Ordblindeundervisning er gratis.
IKV - Individuel Kompetence Vurdering er gratis.
2-årigt hf, hf Sport samt hf Ordblinde er gratis. Hf Lighthouse
har udgifter til rejser og studieophold, der beløber sig til 15.000
kroner. Der laves en opsparingsordning, hvor du betaler 500 kroner
om måneden i hele studieperioden. Deltagelse i studierejserne
er dog ikke en forudsætning for at blive optaget på
uddannelsen.
AVU - Almen Voksenuddannelse
Kernefag koster pr. 1. august 2013 120 kroner pr. fag: Dansk,
Dansk som andetsprog, Engelsk, Fransk, Matematik, Naturvidenskab,
Historie, Samfundsfag og Tysk.
Øvrige fag koster 1150 kroner pr. fag.
Der betales for hvert niveau inden for de enkelte fag, men for to
på hinanden følgende niveauer (f.eks. G og F) skal du kun betale
for et niveau.
Hf enkeltfag
Kernefag koster 450 kroner pr. fag: Biologi, Dansk, Engelsk,
Fransk, Fysik, Geografi, Historie, Kemi, Matematik, Psykologi,
Religion, Samfundsfag, Tysk, Den naturvidenskabelige faggruppe,
Kultur- og Samfundsfaggruppen.
Øvrige fag koster 1.100 kroner pr. fag.
Der betales for hvert nievau inden for de enkelte fag.
Tilbagebetaling af deltagerbetaling
Hvis du har bestået en samlet enkeltfagseksamen kan du få
tilbagebetalt deltagerbetaling for de fag, som indgår i
eksamen efter gældende regler.
Hvis du har bestået prøve i hvert fag i en fagpakke, der er
adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser, kan
du få tilbagebetalt deltagerbetaling efter gældende
regler.
Tilskud til deltagerbetaling
Du kan få tilskud til deltagerbetalingen, hvis du er berettiget
til SU eller
SVU.
Tilskuddet skal søges på et skema, som du kan hente på www.su.dk eller www.svu.dk. Her kan du
også læse mere om reglerne for tilskud.
Hvis du har fået tilskud til deltagerbetalingen, skal du være
opmærksom på, at dette tilskud trækkes fra en eventuel
tilbagebetaling af deltagergebyr.
Personer med videregående uddannelse
Har du en videregående uddannelse, er der fuld deltagerbetaling.
Ved fuld deltagerbetaling forstås en betale, der svarer til
kostprisen. Betaling afhænger af, hvor mange lektioner faget består
er.
Klik her for at udregne prisen for et
fag.
Det vil for personer med videregående uddannelse ikke være muligt
at få tilbagebetalt deltagergebyr ved udstedt bevis for en
samlet enkeltfagseksamen eller ved udstedelse af bevis for
bestået prøve i hvert fag i en fagrække, der er
adgangsgivende til en mellemlang videregående uddannelse.
Personer der modtager efterløn eller aldersbetinget
pension
Modtager du efterløn eller aldersbetinget pension, og arbejder du
mindre end 8 timer om ugen, skal du betale en deltagerbetaling, der
er højere end den andre kursister skal betale i henhold til
loven.
Forhøjelsen af deltagerbetalingen udgør i 2012 i alt 750 kr. pr.
fag på Almen VoksenUddannelse og hf-enkeltfag.
Selvstuderende
Som selvstuderende på avu og hf skal du betale for at gå til prøve
i hvert fag. Du skal betale, det der svarer til fagets
deltagerbetaling.
Hvis du har en videregående uddannelse, skal du betale fuld
deltagerbetaling som selvstuderende for hvert af de fag og
niveauer, du går prøve i. Ved fuld deltagerbetaling forstås en
betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den
almindelige deltagerbetaling.
300 kroner til forsikring af MacBook/iPad
Undervisningen foregår på en MacBook eller en iPad. Det er gratis
at låne den bærbare MacBook/iPad'en, men ligesom ved lån af
studiebøger har du erstatningsansvar. Derfor har vi lavet en
ordning, hvor du betaler 300 kroner til en forsikring, når du
modtager MacBook'en/iPad'en. Det betyder, at du er dækket, hvis der
sker noget med computeren/tabletten (tyveri, brand eller andet).
Der er en selvrisiko på 750 kroner per skade. Du skal betale de 300
kroner, når du tilmelder dig, og du kan ikke påbegynde
undervisning, før du har betalt.