Der er brug for dig i Tønder!

fremtiden er din

Bliv pædagog, socialrådgiver eller...

Tønder Kommune har blandt andet brug for flere pædagoger. Derfor er vi gået sammen om et nyt, målrettet uddannelsestilbud. 

Du starter med en 1-årig hf-pakke på VUC Syd. Der er mulighed for SU. Læs mere om SU-mulighederne her.

Du får målrettet vejledning mod UC SYDs uddannelser. Du kan læse til pædagog, socialrådgiver eller noget helt tredje. 

Du har gode muligheder for praktik og job i Tønder Kommune, når du er færdig med forløbet. Læs mere om muligheder for studiejob og økonomi under studiet længere nede på siden. Du kan også kigge efter aktuelle jobmuligheder på denne hjemmeside: Ledige stillinger Tønder Kommune

Tilmeld dig på linket her. 

Studielivet

Vil du vide mere om livet på VUC Syd, hf-pakker og om pædagogstudiet? Se med nedenfor!

Hf-pakker på VUC Syd

 

 

Studielivet på pædagoguddannelsen

 

 

Mød kursisterne på vuc syd

Morten Brander Pedersen, hf-pædagogpakke

- Det bedste ved VUC Syd for mig er, at der har været så passionerede lærere. Jeg synes netop det, at de er villige til at møde dig i øjenhøjde er en kæmpe motivationsfaktor

Louise Bendig, pædagogpakken

- Jeg har virkelig fået blod på tanden for pædagoguddannelsen efter forløbet på VUC Syd. Jeg glæder mig meget til at komme i gang - jeg har søgt om en plads på pædagoguddannelsen ved UC SYD i Aabenraa, så nu venter jeg bare spændt på svar, siger Louise.

Louise Bendig, pædagogpakken

Carina Lemtorp, pædagogpakke

- Mit år på VUC Syd var det bedste skoleår i mit liv og har givet mig en god start på at læse videre til pædagog, fortæller Carina.

Carina Lemtorp, pædagogpakke

Anne Margrethe Voss Hansen, pædagogpakken

- Man skal ikke igennem en masse for at komme ind til kernen. Det kan jeg godt lide.

Godt at vide om økonomi under uddannelsen

  • Hvor meget kan jeg få i SU og i SU-lån?

    Er du berettiget til SU, kan du før skat få op til 6.397 kroner pr. måned. Læs mere om SU og gældende satser på SU.dk.

    Ønsker du at supplere din SU med et SU-lån, er det også muligt. Er du forsørger*, kan du få tillæg til dit SU-lån:

    Satser for SU-lån:

     

    SU-lån

    3.371 kr.

    Supplerende SU-lån til *forsørgere

    op til 1.686 kr.

    Forsørgertillæg til enlige *forsørgere

    6.589 kr.

    *Du er forsørger, hvis:

    du er biologisk forælder eller adoptivforælder til et barn under 18 år, og barnet har folkeregisteradresse hos dig.

    Du betragtes ikke som forsørger, hvis du for eksempel er plejeforælder eller stedmor/far.

     

    * Du er forsøger, hvis: 
    du er biologisk forælder eller adoptivforælder til et barn under 18 år, og barnet har folkeregisteradresse hos dig.
    Du betragtes ikke som forsørger, hvis du for eksempel er plejeforælder eller stedmor/far.​

  • Hvor meget må jeg tjene ved siden af min SU? Opdateret november 2022.

    Hvis du har et job ved siden af dine studier på VUC Syd, eksempelvis hvis du får fritidsjob ved Tønder Kommune, kan du tjene lidt ekstra ved siden af din SU. Vær opmærksom på, at du ikke tjener for meget, da det kan have betydning for din SU. Læs mere om de aktuelle satser her: SU.dk.

    Satser for månedsfribeløb (hvor meget du må tjene ved siden af din SU):

    Pr. måned før skat, men efter AM-bidrag

    Laveste månedsfribeløb – ungdomsuddannelser

    De måneder, hvor du får SU på en ungdomsuddannelse

    13.573 kr.

     

     

  • Hvis jeg får job ved Tønder Kommune ved siden af min hf-pakke, hvor meget kan jeg så tjene? Opdateret maj 2021.

    Er du studerende på VUC Syds hf-pædagogpakke i Tønder, vil Tønder Kommune gerne tilbyde dig som studerende mulighed for et studiejob på dagtilbudsområdet eller på det specialiserede socialområde. Når du er i gang, hjælper vi dig gerne med at kontakte Tønder Kommune for at afklare dine muligheder for studiejob.

    Du kan også kigge efter relevante studiejobs i Tønder på denne hjemmeside: Ledige stillinger Tønder Kommune

    Din økonomi under uddannelse
    Derudover kan Ydelseskontoret ved Tønder Kommune hjælpe dig med at afklare, hvordan et studiejob påvirker privatøkonomien, hvis du får ydelser som fx boligstøtte. Den præcise bruttoløn afhænger af den konkrete ansættelse. Tønder Kommune anbefaler 5-15 timer ugentligt, og der er mulighed for arbejde i dagtimer, aften, weekender og helligdage.

    Tønder Kommunes studiejob på dagtilbudsområdet eller på det specialiserede socialområde aflønnes således:

    Eksempel på løntakster*:

    Timeløn: 178,98 kr.
    Nattillæg: 50,12 kr./time
    Aftentillæg: 49,22 kr./time
    Lørdagstillæg: 41,17 kr./time
    Søndagstillæg 89,49 kr./time

    * jf. Aftale om arbejdstid for de kommunale døgnområder – pædagogisk område